Kontakt
Se også de forskellige afdelinger (ungdom, senior, senior+) for direkte kontaktmuligheder.
Adresse
Badmintonklubben af 1937 (BC37)
Strandlodsvej 69
2300 København S
CVR: 3298 9918
Klubbens historie
BC37, dengang Badminton Clubben af 1937 - B.C. 37, blev stiftet den 24. september 1937 med Rasmus Christensen og Uffe Holm som initiativtagere. I nævnte rækkefølge blev disse to herrer klubbens første formand og kasserer.
Klubbens medlemmer startede med at spille i hallen på Øresundsvejen skole, men allerede i 1938 fik klubben tider et par gange om ugen i en nyopført hal i Sundby Idrætspark på Englandsvej.
Helt fra klubbens spæde start har deltagelse i holdturnering og turneringer mellem klubber været et omdrejningspunkt for klubbens aktivitet. Det er klubbens ånd, at medlemmerne deltager i konkurrence, samtidigt med at det sociale samvær og den noble opførsel på og udenfor banen aldrig glemmes.
I 1960 blev etableret en byggefond som investerede i obligationer, og der blev sparet op til at bygge egen hal. Badmintonhallen på Strandlodsvej blev rejst i 1977, og har lige siden været hjemsted for badmintonklubben.