Familiebaner

Familiebaner i BC37

På vores familiebaner tilbydes klubbens medlemmer, at spille med deres familier på udvalgte tidspunkter.

For familiebanemedlemskab gælder:

  • Mindst 1 person er regulært medlem af klubbens ungdom-, senior eller seniorafdelinger.
  • Mindst 1 person er under 18 år.
  • Børn skal minimum være fyldt 5 år.
  • Børn under 5 år må ikke medbringes i hallen.
  • Alle på banen skal være være meldt ind af BC37, enten som ungdom-, senior-, senior+ eller familiebanemedlemmer.
  • Spillere medbringer selv ketsjere og fjerbolde.

Vi spiller med indendørssko, dvs. sko med gummisåler som ikke smitter af på gulvet, og sko som er helt rene!

Tid og sted

Familiebaner udbydes i de tidsrum, hvor klubben har ledige banetider. Der er typisk flere familiebaner i weekender og ferier, men det varierer.

Vi udbyder familiebaner i BC37-hallen på Strandlodsvej.

Der kan løbende opstå flere eller færre tider.

Pris

Et familiemedlemskab koster 200 kr. for en voksen og 100 kr. for et barn per halve sæson.

Medlemmer som deltager på klubbens faste træninger betaler ikke ekstra for familiemedlemskab. Send en mail med navn, fødselsdato og hvilket medlem du er tilknyttet til info@bc37.dk, hvis du og din familie ønsker at være tilknyttet som familiebanemedlem. Man kan også melde sig ind som familiebanemedlem, hvis man blot ønsker at støtte klubben.

Book en bane

Du booker banetid fra gang til gang via klubbens onlinekalender. Det er vigtigt, at du husker at slette din tid, hvis du fortryder bookingen, så andre kan komme til at bruge banen! Det er ikke tilladt at booke flere baner eller på hinanden følgende tider. Tjek i stedet om der er en efterfølgende tid og din bane er ledig, når du er i hallen, hvis du på det tidspunkt ønsker at spille videre.

Alle der spiller skal registeres på den bookede bane.

Spillere medbringer selv fjerbolde og ketsjere. Omklædningsrum (hvis åbne) skal anvendes til udendørssko og overtøj. Boldrør kan købes ved henvendelse i god tid til info@bc37.dk. Boldrør betales via mobilepay og afhentes i BC37-hallen.

Interesseret?

Har du spørgsmål om book selv-familiebane, så kontakt klubben på info@bc37.dk.

BC37 Badmintonklub - Strandlodsvej 69 - 2300 København S