Et stærkt 5. hold på hjemmebane

Årets første holdkampe

6 seniorhold og en masse ungdomshold har været på banen de sidste 2 uger, og med stor succes.

Kalenderen siger 2024, og spændingsniveauet i de forskellige holdturneringer er på sit højdepunkt. For flere hold ligger oprykning lige på grænsen, og det er spændende at se, hvordan de næste 4 måneder vil udspille sig. For de 6 seniorhold, der har været på spil de sidste 2 uger, gælder følgende:

1. holdet: Vinder 12-1 mod Herlev/Hjorten 2 og sikrer sig suverænt en 1. plads i puljen. Holdet går videre til oprykningsspil til 3. division med imponerende 96 ud af 112 mulige point.

2. holdet: Møder et stærkt Drive 5 på hjemmebane, men formår at lukke en vigtig 7-6 sejr. Holdet ender grundspillet på en flot 3. plads og starter slutspillet på en 5. plads med åbne muligheder for en top 2-placering og dermed oprykning til Danmarksserien.

For 3., 4., 5. og 6. holdet ser kampplanen lidt anderledes ud, da der ikke er tale om et slutspil, men hvor top 2 (eller 3) blot direkte rykker op.

3. holdet: Indtager med 2 runder tilbage en 2. plads med 11 point. Selvom de stod over for et stærkt Lyngby-hold, lykkedes det 3. holdet at vinde 2 af de 11 point og opretholde deres 2. plads. De kan selv afgøre det med sejre i de sidste 2 kampe.

4. holdet: Mødte puljens 1'er den 6. januar i et topopgør. Efter en udfordrende kamp mod et stærkt Saif-hold måtte 4. holdet se sig slået 12-1. Resultatet betyder en 3. plads, men mulighederne for top 2 og oprykning er stadig til stede. De næste 2 kampe bliver spændende at følge.

5. holdet: Efter at have sikret en overbevisende 8-5 sejr den 6. januar, har holdet med 2 kampe tilbage mod bundholdene i puljen rigtig gode oprykningschancer. Forhåbentlig ser vi 5. holdet i serie 1 næste sæson.

Endelig ligger også 6. holdet til oprykning med 2 runder tilbage. Efter en kamp mod Vanløse, der endte 8-5, vil de næste 2 runder afgøre, hvordan næste sæson ser ud for 6. holdets ketcherkrigere.

Udover de mange seniorhold har hele 10 (!) ungdomshold været rundt omkring i København og haft det sjovt med gode kampe og spændende dueller.

BC37 er også særdeles aktive på senior+ siden. Sidste uge var 3 senior+ hold på banen, og 2 hold mere kan se frem til en tur på de bonede gulve næste uge.

 

 

BC37 Badmintonklub - Strandlodsvej 69 - 2300 København S