Tak for alt! Monika har sin sidste arbejdsdag i BC37 mandag den 28. september.

Tak for alt, Monika: Et nyt kapitel venter i Budapest

Efter mange år i BC37 vender vores dygtige træner Monika tilbage til et nyt eventyr i Budapest.

Vores dygtige og vellidte træner Monika tager ved udgangen af september fat på et nyt og spændende kapitel i sin karriere, når turen går hjem til Ungarn.

Monika har gennem mange år været en fast og uvurderlig del af trænerstaben omkring vores bedste ungdomsspillere i BC37. Udover sit store engagement på trænerbænken brænder hendes eget talent igennem på absolut topniveau. Monika er ungarsk landsholdsspiller og har vundet de ungarske mesterskaber adskillige gange. For at dygtiggøre sig som badmintonspiller har hun boet i udlandet fra en ganske ung alder – først i USA og siden i Danmark, hvor hun har trænet fast på Peter Gade Academy og i KBK.

Nu venter et nyt kapitel i hjemlandet. Monika har fået tilbudt et fuldtidsjob som træner i en klub i Budapest, ligesom hun skal varetage opgaver for Det Ungarske Badmintonforbund i forhold til ungdomsudvikling.

Fra hele BC37 skal der lyde en kæmpe tak til Monika for alt det, hun har gjort for klubben, vores træningsmiljø og ikke mindst vores børn og unge. Hende faglige dygtighed, engagement og varme tilstedeværelse i hallen vil blive utroligt savnet.

Monikas sidste arbejdsdag i BC37 bliver mandag den 28. september klokken 18:30-19:00. Kom endelig forbi og giv Monika en fantastisk afsked med den klub, hun har sat så stort et aftryk på.

Vi ønsker Monika alt det bedste med de nye udfordringer i Ungarn!

BC37 Badmintonklub - Strandlodsvej 69 - 2300 København S