Fra venstre bagerst: Nikolai, Anton, Karoline & Andreas

Seniortrænere til sæson 21/22

Den følgende sæson byder både på ny- og genansættelser for seniortrænerne i klubben.

BC37 kan stolt meddele, at vi har forlænget kontrakterne til næste sæson med de to nuværende seniortrænere Andreas Johannsen og Nikolai Andersson, der i øjeblikket  tager sig af henholdsvis A/B og C/D-træningerne.

Derudover har vi også ansat to nye trænere i form af Anton Abildstrøm og Karoline Keller, som begge to allerede er spillere i klubben. De vil være med til at varetage nogle træninger på C/D-træningerne sammen med Nikolai. De tre trænere vil i samspil med hinanden under ledelse af Nikolai skabe en rød tråd igennem træningerne og sørge for at skabe en god træningskultur for medlemmerne.

Træningerne fordeler sig således:

  • Andreas vil forsat have ansvaret for at træne senior A- og B-træningen
  • Nikolai fortsætter bl.a. som træner om mandagen for både C- og D-træningen
  • Nikolai, Karoline og Anton vil på skift være træner for enten C-træningen om onsdagen, D-træningen om fredagen eller D-træningen om søndagen

Vi er sikre på, at denne trænerstab vil gøre det fremragende og leve op til de mange spilleres forventninger. Vi ser frem til næste sæson, der forhåbentlig bliver mere normal og fyldt med en masse gode træninger.

 

 

BC37 Badmintonklub - Strandlodsvej 69 - 2300 København S