KMU blev spillet i weekenden
BC37 var vært for U17/U19 ABCD lørdag, mens andre årgange spillede i både Valbyhallen og i Gentofte.
Københavnsmesterskaberne for ungdom løb af stablen i weekenden. BC37 var repræsenteret med et hav af spillere, og der blev spillet en utrolig mængde kampe.
Ved afviklingen af den del af turneringen som foregik i BC37 fik vi lejlighed til at afprøve vores digitale tællersystem, som vi har fået støtte fra Sydbank Fonden til at indkøbe hardware til. Det var en ren fornøjelse for både tællere, deltagere og ikke mindst dommerbordet.
Vi er enormt stolte af at kunne sende så mange spillere afsted til Københavnsmesterskaber endnu engang. En bunke spillere fortsætter succesen i Dragør om et par uger.
Hvis du vil se udfaldet af alle kampe så gå til resultater for ABCD-rækker og resultater for EM-rækker.