Tore, Noa, Niklas, Oskar

Holdkampsweekend

Runde 4 i holdturneringen for ungdom er spillet med gode resultater for BC37.

I denne weekend har en bunke af vores hold været ude og spille kampe.

U13 D BC37 Amager 3 (billedet) har været et smut forbi Islands Brygge for at spille holdkamp. Her må fremhæves Noa, som debuterede i holdturneringen med en skøn positiv indstilling.

Holdet taber 4-2 til Frederiksberg FKIF, men vinder over Islands Brygge 5-1.  Alle kampe spillet med gejst og godt humør. Godt kæmpet til alle spillerne!

Også en række andre hold har spillet i runden

U17/19 MA 4+2 BC37 Amager 1 måtte desværre undvære en spiller, da to af holdets piger var udtaget til seniorholdkamp samtidigt. Holdet indkasserede to nederlag i runden.

U15 B BC37 Amager 1 var et smut forbi Charlottenlund og vandt begge kampe. U15 B-holdet fører puljen med lutter sejre. Kun Hvidovre HB2000 som holdet møder i januar kan nu true holdets førerposition i puljen.

U15 CD BC37 Amager 3 ligger indtil videre på en andenplads i puljen med sejre over Islands Brygge 1 og KBK 4 i runden. Næste runde venter de to største rivaler i puljen Drive 2 og Vanløse 3. Det bliver spændende at følge.

U15 D BC37 Amager 5 er endnu ubesejrede i denne sæson.

U13 C BC37 Amager 1 spillede sin første runde som kun bestod af en enkelt holdkamp og vandt med en række gode to-settere 5-1 over Dragør.

U13 D BC37 Amager 2 kæmpede bravt og tabte med tætte cifre til Lyngby 5, men mødte overmagten mod Vanløse 2.

U11 D BC37 Amager 2 var på besøg hos Islands Brygge, og mødte dygtig modstand fra spillerne fra Islands Brygge 1 og Valby BC  2.

BC37 Badmintonklub - Strandlodsvej 69 - 2300 København S