Giv det videre arrangement

I lørdags afholdte vi et “giv det videre” arrangement med stor succes blandt ungdomsspillerne

I lørdags holdt vi "Giv det videre" i ungdomsafdelingen.

Trænerteamet havde forberedt en dag i klubåndens tegn, hvor klubbens dygtige Fokus2-spillere gav feeding og træning til fremtidens stjerner.
Der var god stemning, smil og koncentreret træning, da 5 seje BC-talenter gav videre til de yngre i klubben.

Stor tak til Jakob, Johannes, Karl, Mikkel og Noah for at give videre! Det er meget værdsat.

Fokus var særligt på god rotation på bagbanen og bløde slag fra det forreste. To vigtige elementer i spillet. Samtidig med feedingen og spil fra de store var der kyndig vejledning fra trænerne, så også en tak til Lotte, Philip og Jonas.

Vi arbejder bevidst med forbindelserne på tværs i vores ungdomsafdeling, og det er fantastisk at se, hvordan de unge mennesker støtter op og inspirerer de yngre spillere. Arrangementet sluttede med udfordringskampe mod de store, showkamp og kæmpe rundt om nettet.

Dagen var virkelig et fedt boost til klubfællesskabet og træningskulturen. Vi glæder os til næste gang!

BC37 Badmintonklub - Strandlodsvej 69 - 2300 København S