Freetrailer Cup 2025

Freetrailercup: Tre dages badmintonfest i BC37.

Torsdag, fredag og lørdag stod i badmintonens tegn, da vi i BC37 afholdt vores store turnering, Freetrailer cup, med over 250 tilmeldte spillere! Der var så mange deltagere, at vi måtte tage både vores egen hal og NØA’s hal i brug – og det fungerede super godt.

Spillere i (næsten) alle aldre og niveauer var med, og der blev kæmpet, svedt og smilt over hele linjen. Der var fuld gang i både single- og doublekampe, og stemningen var i top fra start til slut. Det var fedt at se så mange engagerede spillere – og ikke mindst masser af opbakning fra trænere, forældre og tilskuere på sidelinjen.

Vi er virkelig glade og stolte over, at så mange valgte at være med til Freetrailer cup. Det krævede en stor indsats fra både frivillige og personale, og vi skylder dem en kæmpe tak for at få det hele til at spille. Uden jer var det ikke gået!

Og så skal der lyde en stor tak til Freetrailer for at sponsorere en masse fede præmier, til glæde for en masse seje ungdomsspillere.

BC37 Badmintonklub - Strandlodsvej 69 - 2300 København S