
Fantastisk sæsonstart for vores seniorhold!
Vores seniorhold er kommet stærkt fra start med flotte resultater i både første og anden runde.
Sæsonen 2025/2026 er nu i gang – og sikke en start! Vores 8 seniorhold har allerede været i aktion, og det blev til hele 5 sejre ud af 8 mulige i første spillerunde. En flot debut, der lover godt for den kommende sæson.
Efter en imponerende sidste sæson med flere oprykninger, vidste vi, at der ventede stærke modstandere. Men med ægte BC37-fighterånd og sammenhold på banen, beviser vi endnu en gang, at vores klub er i fortsat sportslig fremgang.
Trænerteamet og Seniorudvalget er både stolte og begejstrede for den flotte opstart – og ser frem til en sæson fyldt med udvikling, spilleglæde og masser af opbakning.
Allerede i de kommende weekender skal flere af holdene i kamp igen – så lad os stå sammen, heppe på hinanden og skabe en stærk klubånd på tværs af alle hold!