BC37 søger frivillige til Roskilde Festival 2023
BC37 har igen en pantbod til Roskilde Festival 2023 og vi søger frivillige til at hjælpe klubben.
Vil du være frivillig i en hyggelig pantbod? Og har du lyst til at gøre festivalen grønnere og sortere pant?
Badmintonklubben BC37 søger frivillige og holdledere til vores pantbod.
Frivillig-tjansen er enkel: Vi tager imod ølglas, kander, dåser og shotsglas fra gæsterne, og sorterer, tæller og pakker det. Arbejdet er ikke fysisk hårdt, men man står op en stor del af vagten. Det er ikke vigtigt, om du har prøvet det før - det vigtigste er, at du kan se dig selv på pantholdet.
Boden er en lille pantbod inde på festivalpladsen, og ligger ved Arena, så man kan nyde den gode musik imens.
Vi tilbyder: - Festivalbilletten - Tre madbilletter - Fri kaffe/te og et par kolde sodavand under vagterne - Adgang til hyggeligt baglokale, til både når du har fri og har pause
Arbejdstiden er 24 timer, fordelt på to vagter hen over de 4 festivaldage, og du er sikret vagter med dine venner. Hvis man er en natteravn, og har lyst til at tage en nattevagt (kl. 04-10), skal man kun arbejde 21 timer.
Du skal være fyldt 18 år, når festivallen starter.
Vi søger også holdledere, så har du overblik og flair for at lede et hold, og evt. erfaring som frivillig på Roskilde?
Så er der også mulighed for at blive holdleder. Vi sørger for en grundig oplæring, så du er godt klædt på til opgaven.
Hvis du er interesseret som enten frivillig eller holdleder, så skriv til Thomas Kledal på thomaskledal@yahoo.dk.
Skriv også gerne om der er tidspunkter, hvor du vil til koncert, så prøver vi så vidt muligt at planlægge uden om.
Du er selvfølgelig også meget velkommen til at skrive hvis du har spørgsmål.