Christian Faust Kjær med klubbens formand

BC37 skriver trænerkontrakt med stort dansk talent

BC37 har indgået en træneraftale med stortalentet Christian Faust Kjær.

BC37 har her til aften indgået en træneraftale med stortalentet Christian Faust Kjær. Christian, som til dagligt har sin gang på National Elite Træningscenter (NETC) og i Odense Badminton Klub, kommer til at indgå i rotationsordningen på C-træningen, D-træningen og BC37's nye initiativ, Voksenfjer.

Christians CV byder blandt andet på flere ungdoms-EM-titler og flere internationale turneringsdeltagelser. Om sin nye rolle siger Christian selv:

"BC37 virker som en klub med meget at byde på. Jeg glæder mig til at blive en del af et erfarent trænerteam og håber og tror, at jeg kan bidrage med en masse til klubben."

Vi håber, at I alle vil byde Christian hjerteligt velkommen til BC37!

BC37 Badmintonklub - Strandlodsvej 69 - 2300 København S