Amagermesterskaber 2022 i BC37

I uge 22 afholdes Amagermesterskaber i Badminton i hallen. Det er mandag 30. maj til fredag 3. juni.

Amagermesterskaberne afholdes for at finde de bedste individuelle spillere på Amager og finde ud af hvilken klub som samlet set klarer sig bedst på tværs af alle 6 ungdomsårgange. Den klub, der vinder mest, løber af med ikke bare æren, men også Amagerpokalen. Det er den klubvandrepokal, som vi hvert år kæmper for at kunne huse.

  • Mandag: U11 og U13
  • Tirsdag: Ingen kampe
  • Onsdag: U15, U17 og U19
  • Torsdag: U11 og U13
  • Fredag: U9 samt semifinaler og finaler for alle årgange

Er du udtaget til mesterskaberne, kan du finde dine første programsatte kampe ved at klikke på dit navn i spilleprogrammet for mesterskaberne.

Mesterskaberne afvikles med få undtagelser som ren cup-turnering, det vil sige at det fra første runde er 'vind-eller-forsvind'-kampe, der bliver spillet. I de fleste årgange og kategorier spilles de endeligt afgørende kampe fredag, hvor det helt store slag om Amagerpokalen står.

Spiller du ikke selv med, er du meget velkommen som publikum i hallen, hvor du får rig mulighed for at heppe på kampene. Vi starter alle dage kl. 16 i hallen på Strandlodsvej 69. Caféen vil være åben, så man kan få sig en kop kaffe eller en toast.

BC37 Badmintonklub - Strandlodsvej 69 - 2300 København S