Gang i banerne i BC37

79 spillere fra 30 klubber deltog i BC37s åbne turnering for U9-U15CD

Tak til de mange dygtige spillere, der deltog i weekendens turnering for U9-U11-U13-U15 C og D-rækker.

Tillykke til de mange dygtige spillere fra besøgende klubber, som fik flotte placeringer i deres rækker - og tak til de mange besøgende, voksne som børn, der gjorde det til en hyggelig og spændende turnering.

En stor tak skal også lyde til Hanne, Mette, Kristine, Daniel og Mikkel, som holdt gang i kampene fra dommerbordet.

Flere af BC37s egne spillere udmærkede sig med flotte resultater. Det er værd at fremhæve Kristoffer U15C og Mathias U13C, som hver især med stabilt spil hentede førsteplader i både single og herredouble. I U15D satte BC37erne Karl-Emil, Benjamin,  Marius og Christopher sig på de fire øverste pladser i single, og i double blev finalen et rent BC37-opgør med Christopher og Benjamin som endelige vindere. I U11C blev Simone vinder af damedouble med sin makker fra Herlev/Hjorten. Tore vandt double i U11D med sin makker fra Hillerød og kom også frem til en flot spillet finale i single, som dog gik i to nervepirrende sæt til Rune fra Lyngby. En masse BC37ere udmærkede sig med velspillede kampe og flotte resultater.

Tak for deltagelsen. Vi glæder os til at gentage succesen til næste år!

Se resultater fra turneringen på cup2000 og på badmintonpeople.dk

Næste åbne turnering i BC37 er for de helt nye spillere

Er du ny i badminton og vil gerne prøve kræfter med badminton? Så afholder BC37 en begynderturnering søndag den 2. september.

I en begynderturnering deltager kun spillere uden turneringserfaring, og der spilles kampe på tid, så man når at spille mod mange modstandere på kort tid. Turneringen indledes med at spillerne kort bliver introduceret for spillets regler.

Der er et begrænset antal pladser til rådighed, så hvis du er ny i badminton og kunne tænke dig at prøve kræfter med at spille nogle kampe, så meld dig straks til gennem DGI's hjemmeside.

BC37 Badmintonklub - Strandlodsvej 69 - 2300 København S