U15 6400-holdet vinder deres række ved DM for Hold!

Guldmedaljer til BC37 ved DMU for hold i 2024

Hele fem ungdomshold repræsenterede klubben ved Danmarksmesterskaberne for hold i år.

En ordentlig flok BC37'ere var afsted til en weekend fyldt med holdbadminton i haller på Fyn og i Jylland.

Ud af de syv hold fra BC37, som kvalificerede sig til DM ved at klare sig godt i den københavnske/sjællandske holdturnering, kom fem hold afsted til mesterskaberne. Et sjette hold ville gerne have været afsted, men deres række blev desværre ikke oprettet. DM for hold er altid en begivenhedsrig weekend med en masse udfordringer, samvær, sjov og højt humør.

Følgende BC37-hold kvalificerede sig til DM for hold i år

  • U13 3500 4 spillere - 6. plads ved DM
  • U13 5000 4 spillere - 8. plads ved DM
  • U15 6400 4 spillere - 1. plads ved DM
  • U15 5600 2+2 - 3. plads ved DM
  • U15 4000 2+2 - rækken ikke oprettet
  • U17/U19 9600 4 spillere - 4. plads ved DM
  • U17/U19 6600 - kunne ikke stille til DM

Alle hold spiller flotte kampe weekenden igennem, mens et hold klarer sig exceptionelt godt, nemlig U15 6400-holdet som sikrer sig et Danmarksmesterskab til BC37 i sin række. En fantastisk præstation af Karl, Johannes, Aske og Tore!

Se alle BC37's holdkampe og resultater på BadmintonPlayer

 

Sæsonen byder stadig på masser af badminton for ungdom

Vi ser frem mod flere turneringsoplevelser de næste par måneder. Først udtagelsesturneringen Amagermesterskaberne for ungdom i slutningen af april. Dernæst vores afsluttende individuelle åbne turnering på hjemmebane i Kristi Himmelfartsferien for alle årgange, som er årets eneste turnering med alle begynderrækker, som vi afholder i BC37. Vi anbefaler særligt vores nye spillere i U9 og U11 at tilmelde sig og prøve kræfter med at spille badminton i turneringsformat (tilmeldingsfrist allerede på torsdag 25. april).

Til at afslutte sæsonen står den også på klubmesterskaber for ungdom til juni.

For de nye i badminton har vi samlet viden om turneringer på hjemmesiden, som giver særligt forældre viden om hvordan de hjælper børnene i gang med sporten.

BC37 Badmintonklub - Strandlodsvej 69 - 2300 København S